Editorial
Foreword
This report documents the second
assessment of the contaminant level of coastal bird eggs in the Wadden
Sea carried out in the framework of the Trilateral Monitoring and
Assessment Program (TMAP). The first report entailed the results of a
trilateral pilot project carried out in 1996 – 1997 which had the
aim to analyze the feasibility of this monitoring parameter for the
TMAP and which focused mainly on the German Wadden Sea (Wadden Sea
Ecosystem No. 8, 1998). After inclusion of this parameter into the
TMAP in 1998, it is the first time that the whole Wadden Sea from
Balgzand (Western Dutch Wadden Sea) to Langli (Ho Bugt, Denmark) is
covered in a trilateral report on contaminants in bird eggs.
The experiences from the last
years have shown that monitoring contaminant levels in bird eggs is an
excellent instrument to indicate the environmental state of the Wadden
Sea. The available time series, which partly goes back to 1981, is
also valuable for future analysis and this value will increase with
the continuation of the program.
The report has revealed, in
general, strong decreasing levels of contaminants in bird eggs during
the last two decades. However, some "hot spots" still
deserve attention and "new" toxic substances may be a
problem in the future. Chapter 6 of the report summarizes these issues
and gives recommendations for future management, monitoring and
research.
The preparation of the report
has been financially supported by the National Institute for Coastal
and Marine Management (Den Haag), the National Park Administration
Lower Saxony (Wilhelmshaven) and the Forest and Nature Agency
(Copenhagen). Because of this support and the "one-lab
approach" it was possible to publish the results only a few
months after sampling and chemical analysis. It would be desirable
that other monitoring results could also be assessed and published
trilaterally within such a relatively short period of time.
We would like to thank all those
who contributed to the surveys and to the preparation of the report,
amongst which the field workers and organizations involved and, in
particular, Peter H. Becker and his team. Only their continuous effort
and great commitment made this report possible.
Harald Marencic
Common Wadden Sea Secretariat
September 2001
top
of page
Summary
After the pilot study in 1996
and 1997, the parameter "Contaminants in Bird Eggs" was
fully and successfully implemented within the Trilateral Monitoring
and Assessment Program (TMAP) in 1998. Since 1999, the entire Wadden
Sea from Balgzand in the western Dutch Wadden Sea to Langli in the
Danish northern Wadden Sea has been covered by 13 sampling sites to
monitor spatial and temporal trends in contamination of coastal birds.
Residues of the heavy metal mercury and of the organochlorines PCBs,
DDT and metabolites, HCB, HCH isomers and chlordanes (trans-chlordan,
cis-chlordan, trans-nonachlor, and cis-nonachlor) were analyzed in
Common Tern Sterna hirundo and Oystercatcher Haematopus ostralegus
eggs. Sampling and analyses were carried out according to standardized
methods and guidelines (JAMP, OSPAR) tested successfully in previous
years. The parameter profits from similar former studies in the German
Wadden Sea back to 1981, now allowing the analysis of time trends over
two decades (1981 – 2000). Main focus of the report is the spatial
pattern of the recent contamination in 2000 covering the entire Wadden
Sea and the temporal trend during the last decade.
Interspecific
variation
Common Tern eggs were higher
contaminated by the analyzed chemicals than Oystercatcher eggs, with
the exception of chlordanes. The differences between the species in
accumulation of these substances depend on the environmental
contaminants’ load, and are explained by different feeding
strategies, breeding and migration behavior.
Geographical trends
Discriminant analyses clearly
separate the breeding sites by the given concentrations of all
chemicals in the mixture within the eggs. Spatial trends were more
distinct in the Common Tern. In general, eggs from breeding sites at
the inner German Bight (Elbe estuary and Trischen) were contaminated
on much higher levels (about 3 – 20 fold in the Common Tern) than
those collected at western and northern breeding sites of the Wadden
Sea indicating the lasting high importance of the Elbe as input source
of environmental chemicals. The geographical differences in PCBs’
levels were linked also with changes in the proportions of PCB
congeners of high and low degrees of chlorination, as well as in the
most toxic non-, mono- and di-ortho PCBs. In the Oystercatcher,
however, highest PCB, HCB and chlordane levels in eggs were found in
the western part of the Wadden Sea, at the Julianapolder and Dollard,
indicating recent discharges or high local loads originating from
former years.
Temporal trends
At most study sites, the temporal
trends from 1991 – 2000 revealed decreasing residues of mercury and
organochlorines, though some increases have been recorded (e.g. Elbe
estuary). The proportion of low chlorinated congeners within the
PCB-mixture decreased during the last decade indicating an advancing
metabolization. When considering both last decades (since 1981) the
strongest drops in the eggs’ contamination occurred during the late
1980s and early 1990s.
Target assessment
The results are discussed and
assessed with respect to the Targets of the Wadden Sea Plan. Most
results and developments are favorable in view of the state of Wadden
Sea pollution, which was clearly reduced during the last two decades.
So far critical levels are known, an impairment of breeding success by
the recent levels of the toxicants seems no longer likely. However,
there are some recent local problems of discharges or of persistence
of contaminants prohibited long time ago, which need further efforts
of environmental protection, monitoring and investigations.
Bird eggs as
indicators of contamination
The results emphasize the
advantages that eggs of coastal birds have in monitoring the pollution
state of the Wadden Sea. Consequently, the endorsement to install the
parameter has been justified by the experiences during the first years
of the monitoring after its implementation. "Contaminants in
Coastal Bird Eggs" has proved to be a very valuable, reliable,
feasible and logistically favorable instrument to monitor the
contamination of the Wadden Sea. As top predators the two bird species
integrate the chemical pollution of different trophic levels.
Recommendations and
gaps in monitoring
Considering the fact of still high
local contamination, the policies to reduce the application of
xenobiotic hazardous substances in the framework of OSPAR, the North
Sea Conferences and the EU should be intensified. With respect to the
monitoring we recommend:
1. to meet the requirement to
distinguish short-term fluctuations from time trends, a long-term
disposition of the parameter is advised;
2. some "new"
chemicals to date not studied in birds should be considered (e.g.
TBT, polybrominated biphenyls, bromocyclen or musk xylol);
3. an additional sampling site
at the delta of the Rhine influencing the Wadden Sea by its
contaminants’ loads should be included;
4. to implement the parameter
"Breeding Success of Coastal Birds", using birds as
sensitive indicators of environmental change including chemical
pollution. This instrument should be established as a valuable
supplement to "Contaminants in Bird Eggs" and to the three
other TMAP parameters utilizing birds to monitor the ecological
state of the Wadden Sea.
top
of page
Sammenfatning
Efter pilotprojektet i 1996 og 1997
er der efterfølgende med succes gennemført en overvågning af
parameteren "Forurenende stoffer i fugleæg" inden for det
Trilaterale Undersøgelses- og Vurderingsprogram. Siden 1999 er der i
hele Vadehavet fra Balgzand i det vesthollandske Vadehav til Langli i
det danske nordlige Vadehav oprettet 13 prøvetagningsstationer, hvor
der sker en indsamling med henblik på overvågning af udbredelse og
tidsmæssige tendenser i forureningsgraden hos kystfugle. Indhold af
tungmetallet kviksølv og de organiske klorforbindelser PCBere, DDT og
metabolitter, HCB, HCH-isomere og klordaner (transklordan, cisklordan,
transnonaklor og cisnonaklor) er blevet analyseret i æg fra
fjordterne Sterna hirundo og strandskade Haematopus ostralegus.
Prøvetagning og analyser er i
overensstemmelse med retningslinier fra JAMP, OSPAR udført efter
standardmetoder, som i tidligere år er blevet anvendt med positive
resultater. Parametrene er analyseret ved lignende undersøgelser i
det tyske Vadehav siden 1981, hvilket giver mulighed for analyse af
den tidsrelaterede udvikling over en horisont på to årtier
(1981-2000). Rapportens hovedemne er udbredelsesmønstret af
forureningen år 2000, dækkende hele Vadehavet samt de tidsmæssige
tendenser gennem det seneste årti.
Interspecifik
variation
Indholdet af de analyserede kemiske
stoffer er højere i æg fra fjordterne end i æg fra strandskade, med
undtagelse af klordaner. Forskellene mellem de to arter mht.
ophobningen af disse stoffer afhænger af baggrundsniveauerne i
omgivelserne og kan forklares ved forskelle i fødestrategier, samt
yngle- og trækadfærd.
Geografisk
udvikling
På baggrund af resultaterne over
koncentrationer af samtlige kemiske stoffer i materialet fra æggene
kan man via diskriminantanalyserne klart adskille ynglestederne fra
hinanden. Den geografiske tendens var tydeligst for fjordterne.
Generelt var forureningen af æg fra ynglesteder ved Elbens udmunding
og Trischen langt højere (ca. 3-20 gange mere hos den fjordterne) end
forureningen af æg, der var indsamlet på de vestlige og nordlige
ynglesteder i Vadehavet. Dette understreger Elbens stedse store
betydning som input-kilde for miljøskadelige stoffer. De geografiske
forskelle i PCB-niveauer blev tillige sammenkædet med forandringer i
fordelingen af PSB-grupper med forskellige antal af klorgrupper, samt
med de mest toksiske non-, mono- and di-ortho PCBere. Hos strandskaden
blev de højeste PCB, HCB og chlordan-niveauer i æg imidlertid fundet
i den vestlige del af Vadehavet, ved Julianapolder og Dollard hvilket
peger på, at der pågår store lokale udledninger af belastende
stoffer eller at baggrundsniveauerne er høje på grund af udledninger
fra tidligere år.
Tidsrelateret
udvikling
I de fleste områder viser den
tidsrelaterede udvikling fra 1991 til 2000 et faldende indhold af
kviksølv og organiske klorforbindelser, men der er også registreret
stigninger, fx i Elbens udmunding. Andelen af lavklorinerede grupper i
PCB-blandingen er blevet lavere i løbet af det seneste årti, hvilket
indikerer stigende metabolisk omsætning. Når man ser på de seneste
årtier (siden 1981), fandt det største fald i forureningen af æg
sted sidst i 80ere og i begyndelsen af 90ere.
Målvurdering
Resultaterne er analyseret og
vurderet i relation til Vadehavsplanens målsætninger. Størstedelen
af resultaterne og udviklingen viser en positiv udvikling for så vidt
angår belastningen med forurenende stoffer i Vadehavet, og der er
påvist et klart fald gennem de seneste to årtier. På baggrund af
kendskab til kritiske niveauer, synes det ikke længere sandsynligt,
at de registrerede niveauer for giftstoffer vil kunne virke hæmmende
på fuglenes ynglesucces. Der er imidlertid fortsat lokale problemer
med udledning eller tilstedeværelse af forurenende stoffer som er
forbudte i dag, hvilket kræver yderligere tiltag inden for
miljøbeskyttelse, monitering og undersøgelser.
Fugleæg som
forureningsindikatorer
Resultaterne af de gennemførte
undersøgelser understreger de fordele, som en monitering af æg fra
kystfugle har i forbindelse med overvågningen af Vadehavets
forureningstilstand. De erfaringerne der er indhentet gennem de
første år med implementering af overvågningen af "Forurenende
stoffer i æg fra kystfugle" bekræfter hensigten med at
inkorporere denne parameter i TMAP-programmet. Undersøgelserne af
"Forurenende stoffer i æg fra kystfugle" har således vist
sig at være et meget værdifuldt, pålidelig, praktisk og logistisk
gunstigt redskab i overvågningen af forureningen af Vadehavet. Som
øverste led i fødekæden integrerer de to fuglearter den kemiske
forurening på forskellige trofiske niveauer.
Anbefalinger og
mangler i moniteringen
I betragtning af, at der fortsat
lokalt er en høj forurening, bør man intensivere tiltag med henblik
på at mindske brugen af farlige, miljøfremmede stoffer inden for
rammerne af OSPAR, Nordsøkonferencen og EU. Hvad angår monitering,
anbefales:
1. at behovet for, at der skelne
mellem kortsigtede variationer og tidsrelaterede tendenser,
imødekommes ved, at parameteren disponeres ud fra en langsigtet
synsvinkel;
2. at "nye" kemiske
stoffer, som til dato ikke er undersøgt i fugle, bør inddrages, fx
TBT, polybrombifenyler, bromcyclen eller musk xylol;
3. at der bør tilføjes
yderligere et prøvetagningssted i Rhindeltaet, med henblik
identificiering af påvirkerne i Vadehavet fra Rhinen;
4. at der gennemføres en
overvågning af parameteren "Kystfugles yngleevne"
("Breeding Success of Coastal Birds") med anvendelse af
fugle som følsomme indikatorer for miljøforandringer, herunder
kemisk forurening. Denne parameter bør etableres som et værdifuldt
supplement til "Forurening i Fugleæg" ("Contaminants
in Bird Eggs") og de øvrige tre andre TMAP parametre, som
anvender fugle i monitoreringen af Vadehavets økologiske tilstand.
top
of page
Zusammenfassung
Nach der
Pilotstudie aus den Jahren 1996 und 1997 wurde der Parameter „Schadstoffe
in Vogeleiern" gemäß des Vorschlags der TMAG im Jahre 1998
länderübergreifend und erfolgreich im TMAP eingeführt. Das gesamte
Wattenmeer von Balgzand in den Niederlanden bis nach Langli in
Dänemark ist seit 1999 durch 13 Untersuchungsgebiete abgedeckt, um
räumliche und zeitliche Trends in der Kontamination von
Küstenvögeln aufzuzeigen. Rückstände des Schwermetalls Quecksilber
sowie der Organochlorverbindungen PCB, HCB, DDT und Metaboliten,
HCH-Isomere und Chlordane wurden in Eiern von Flußseeschwalben Sterna
hirundo und Austernfischern Haematopus ostralegus untersucht.
Probennahme und chemische Analytik entsprachen standardisierten
Methoden und Richtlinien, die in früheren Jahren erarbeitet und
erfolgreich getestet worden waren (JAMP, OSPAR). Der Parameter baut
auf ähnlichen Studien im deutschen Wattenmeer auf, die bis zum Jahre
1981 zurück reichen und jetzt Zeittrendanalysen über zwei Dekaden
ermöglichen (1981-2000). Im Mittelpunkt dieses Reports stehen das
räumliche Muster der Kontamination von Küstenvögeln im Jahre 2000,
als das gesamte Wattenmeer beprobt wurde, und die zeitliche Variation
während der vergangenen Dekade.
Zwischenartliche
Variation
Flußseeschwalbeneier
waren stärker mit den untersuchten Chemikalien kontaminiert als
Austernfischereier, ausgenommen die Chlordane. Die Artunterschiede in
der Akkumulation der Kontaminanten stiegen mit zunehmender
Umweltbelastung des Entnahmegebiets an und finden ihre Erklärung in
unterschiedlichen Ernährungsstrategien, Brut- und Zugverhalten der
Vogelarten.
Geographische
Trends
Auf der Basis
der Konzentrationen aller Chemikalien im Ei lassen sich die
untersuchten Brutgebiete durch Diskriminanzanalysen klar voneinander
trennen. Geographische Unterschiede fielen bei der Flußseeschwalbe
deutlicher aus als beim Austernfischer. Im Allgemeinen waren Eier von
der Inneren Deutschen Bucht (Elbeästuar und Trischen) viel höher
kontaminiert (3-20-fach bei der Flußseeschwalbe) als Eier, die im
westlichen und nördlichen Wattenmeer gesammelt wurden. Dies zeigt den
nach wie vor großen Einfluß der Elbe als Eintragsquelle von
Umweltchemikalien in das Wattenmeer an. Im Zusammenhang mit den
geographischen Unterschieden in den PCB-Gehalten standen
Veränderungen in den Anteilen von hoch- und niedrigchlorierten PCBs
und den toxischen PCB-Kongeneren (Non-, Mono- und Di-Ortho-PCB). Beim
Austernfischer wurden höchste PCB-, HCB- und Chlordan-Konzentrationen
in Eiern von Julianapolder und Dollart aus dem westlichen Wattenmeer
gefunden, was jüngste Immissionen oder hohe lokale Belastungen aus
früheren Jahren anzeigt.
Zeittrends
An den meisten
Standorten waren die Zeittrends von 1991-2000 durch Abnahmen der
Rückstände an Quecksilber und Organohalogenen im Ei gekennzeichnet,
obwohl auch einige Zunahmen festgestellt wurden (z.B. Elbeästuar).
Der Anteil der niedrigchlorierten Kongenere innerhalb des PCB-Gemischs
nahm während der letzten Dekade ab und zeigte eine zunehmende
Metabolisierung der PCB an. Unter Berücksichtigung der 80er Jahre
ergaben sich die deutlichsten Schadstoffrückgänge in den Eiern um
die Zeit des Dekadenwechsels in den späten 80er und frühen 90er
Jahren.
Qualitätsziele
Die Ergebnisse
werden diskutiert und bewertet in Hinsicht auf die ökologischen
Qualitätsziele, die in der trilateralen Kooperation für den Schutz
des Ökosystems Wattenmeer formuliert wurden. Die meisten Ergebnisse
und Entwicklungen sind als günstig hinsichtlich der Kontamination des
Wattenmeeres zu bewerten, die eindeutig während der vergangenen
beiden Dekaden zurück gegangen ist. Soweit kritische Werte für den
Bruterfolg der Vögel bekannt sind, ist dessen Beeinträchtigung auf
Grund der gegenwärtigen Kontamination mit Umweltgiften
unwahrscheinlich. Dennoch mahnen jüngste lokale Belastungsprobleme
sowie die Persistenz einiger Umweltchemikalien, die viele Jahre zuvor
bereits verboten wurden und nach wie vor in hohen Konzentrationen
feststellbar sind, zu weiteren Anstrengungen im Umweltschutz,
Fortführung des Monitorings und zu speziellen Untersuchungen.
Vorteile von
Vogeleiern im Schadstoffmonitoring
Die Ergebnisse
unterstreichen die Vorteile, die Küstenvogeleier beim Monitoring der
Belastung des Wattenmeeres mit Umweltchemikalien bieten und zeigen,
dass die angestrebten Ziele vom Parameter „Schadstoffe in Vogeleiern"
im Rahmen des TMAP erreicht wurden. Auf Grund der guten Erfahrungen
während der ersten Jahre des Monitorings erwies sich somit die
Entscheidung, diesen Parameter aufzugreifen, als gerechtfertigt. „Schadstoffe
in Vogeleiern" hat sich als sehr wertvolles, zuverlässiges, gut
handhabbares und logistisch günstiges Instrument für das Monitoring
der Schadstoffbelastung des Wattenmeeres erwiesen. Als Top-Prädatoren
integrieren beide Zielarten die Kontamination verschiedener
trophischer Stufen des Wattenmeeres.
Empfehlungen und
Lücken im
Monitoring
Aufgrund der lokal
nach wie vor hohen Kontamination müssen die politischen Aktivitäten
und Maßnahmen im Rahmen von OSPAR, der Nordseeschutz - Konferenzen
und der EU intensiviert werden, um die Anwendung und Einleitung von
Umweltchemikalien weiter einzuschränken. Wir empfehlen, einige noch
existierende Lücken im Monitoring zu schließen:
1. Um kurzzeitige Schwankungen
der Eikonzentrationen der Schadstoffe von Zeittrends unterscheiden
zu können, ist eine langzeitliche Fortführung des Monitorings mit
diesem Parameter angebracht;
2. in der Analytik sind wegen
ihrer Toxizität relevante, bislang aber unbearbeitete Schadstoffe
zu berücksichtigen (z.B. TBT, Flammschutzmittel, Bromocyclen oder
Moschusxylol);
3. ein Untersuchungsgebiet
nahe des Rheindeltas sollte hinzu kommen, da der Rhein nach wie vor
mit seiner Schadstofffracht das Wattenmeer beeinflußt;
4. außerdem sollte dringend
der Parameter „Bruterfolg von Küstenvögeln" implementiert
werden, der Vögel als sensitive Indikatoren für Umweltänderungen
einschließlich der Schadstoffbelastung nutzt. Dieses Instrument ist
eine wertvolle Ergänzung zu „Schadstoffen in Vogeleiern"
sowie zu den drei anderen TMAP-Parametern, die Vögel für das
Monitoring des ökologischen Zustandes des Wattenmeeres einsetzen.
top
of page
Samenvatting
Na een
oriënterende studie in 1996 en 1997, werd de parameter "Verontreinigingen
in vogeleieren" in 1998 volledig en met succes opgenomen in het
Trilaterale Monitoring en Beoordelings Programma (TMAP). Sinds 1999
worden in de gehele Waddenzee, van het Balgzand (westelijk in de
Nederlandse Waddenzee) tot Langi (noordelijk in de Deense Waddenzee),
13 locaties bemonsterd voor het monitoren van ruimtelijke en temporele
trends in het voorkomen van verontreinigingen in kustvogels. Gehaltes
van het zware metaal kwik, en van de gechloreerde koolwaterstoffen PCB’s,
DDT en metabolieten, HCB, HCH isomeren, en chloordanen (trans-chloordaan,
cis-chloordaan, trans-nonachloor en cis-nonachloor) werden bepaald in
eieren van de Visdief (Sterna hirundo) en de
Scholekester (Haematopus ostralegus). Bemonstering en chemische
analyses werden uitgevoerd volgens gestandaardiseerde methoden en
richtlijnen (JAMP, OSPAR), die in de voorafgaande jaren met succes
waren beproefd. Hierbij is geprofiteerd van eerdere vergelijkbare
studies in de Duitse Waddenzee die teruggaan tot 1981, waardoor nu de
analyse mogelijk is van temporele trends over twee decennia
(1981-2000). Het rapport besteedt vooral aandacht aan het ruimtelijk
patroon van verontreiniging in 2000 in de gehele Waddenzee, en aan de
temporele trend gedurende de laatste tien jaar.
Verschillen tussen
de vogelsoorten
De eieren van de
Visdief waren sterker verontreinigd door de geanalyseerde chemicaliën,
met uitzondering van de chloordanen, dan de eieren van de Scholekster.
De verschillen tussen de vogelsoorten in ophoping van deze stoffen
hangen af van de hoeveelheid verontreiniging die in het milieu
voorkomt, en worden verklaard door verschillende voedselstrategieën
en verschillen in broed- en trekgedrag.
Ruimtelijke trends
Toepassing
van zg. ‘discriminant analyses’ laat zien dat vooral de
broedlocaties van de onderzochte vogels verschillen in concentraties
van alle verontreinigingen in het aangetroffen mengsel van
verontreinigingen in de eieren. De ruimtelijke trends waren meer
uitgesproken bij de Visdief. In het algemeen waren de eieren van
broedlocaties in de binnenste Duitse Bocht (Elbe estuarium en Trischen)
veel sterker verontreinigd (in eieren van de Visdief ongeveer 3 tot 20
maal) dan eieren verzameld op de westelijk en noordelijk gelegen
broedlocaties in de Waddenzee. Dit geeft aan dat de Elbe nog steeds
een belangrijke bron van in het milieu aangetroffen chemicaliën is.
De ruimtelijke verschillen in PCB-gehalten hadden zowel te maken met
verschillen in het aandeel van de hoog en laag gechloreerde PCB
congeneren., als met verschillen in het aandeel van de meest toxische
non-, mono- en di-ortho PCBs. In scholekstereieren, daarentegen,
werden de hoogste gehaltes van PCBs, HCB en chloordanen aangetroffen
in het westelijk deel van de Waddenzee (Julianapolder en
Dollard). Dit geeft aan dat hier sprake is van recente lozingen of van
een hoge belasting als gevolg van lozingen uit vroegere jaren.
Temporele trends
Op de meeste van de
onderzochte locaties is er van 1991 tot 2000 sprake van een trend van
afnemende gehaltes van kwik en organochloorverbindingen, hoewel ook
enkele toenames werden waargenomen (bijv. in het Elbe estuarium). Het
aandeel van laag gechloreerde congeneren in het PCB-mengsel nam
gedurende de laatste tien jaar af, hetgeen wijst op een
voortschrijdende omzetting en afbraak. In de laatste twee decenia (vanaf
1981) vond de sterkste daling van de verontreiningen in de eieren
plaats aan het eind van de tachtiger, en het begin van de negentiger
jaren.
Beoordeling van de
doelstelling
De verkregen
resultaten zijn bediscussieerd en gebruikt ter beoordeling van de
doelstellingen van het Waddenzee Plan. Het merendeel van de resultaten
geeft aan dat de verontreinigingstoestand van de Waddenzee zich in de
laatste twee decennia in gunstige zin heeft ontwikkeld. Voor zover
bekend lijkt er gezien de recent gemeten gehalten van verontreinigende
stoffen in de vogeleieren niet langer sprake te zijn van een nadelige
beïnvloeding van het broedsucces. Er zijn echter nog wel sprake van
enkele recente lokale lozingen of van aanwezigheid van reeds lang
geleden verboden verontreinigende stoffen, die om verdere inspanning
vragen op het gebied van milieubescherming, monitoring en onderzoek.
Vogeleieren als
indicator van
verontreiniging
De gepresenteerde
resultaten benadrukken de waarde van het gebruik van kustvogeleieren
ten behoeve van het monitoren van de verontreinigingstoestand van de
Waddenzee. De ervaringen gedurende de eerste jaren van monitoring
geven dan ook een rechtvaardiging voor het opnemen van deze parameter
in het monitoringprogramma. De parameter "Verontreinigingen in
vogeleieren" heeft bewezen een waardevol, betrouwbaar, en goed
uitvoerbaar instrument te zijn voor het monitoren van verontreiniging
van de Waddenzee. Als toppredatoren integreren de twee gebruikte
vogelsoorten de chemische verontreiniging van verschillende niveaus in
de voedselketens.
Aanbevelingen en
tekortkomingen
Aangezien er lokaal
nog steeds sprake is van een hoge verontreiniging, dient het beleid
voor het terugdringen van de toepassing van gevaarlijke xenobiotische
stoffen in het kader van OSPAR, de Noordzee Conferenties en de
Europese Unie te worden aangescherpt. Met betrekking tot monitoring
wordt aanbevolen:
1. de parameter langdurig in het
monitoringprogramma op te nemen om trends van korte termijn
fluctuaties te kunnen onderscheiden;
2. thans nog niet in vogels
onderzochte ‘nieuwe’ chemische stoffen in overweging te nemen (bijv.
TBT, polybroom biphenylen, cyclische broomverbindingen en musk xylol);
3. een bemonsteringslocatie in de
Rijndelta toe te voegen omdat vanuit de Rijndelta de Waddenzee wordt
beïnvloed door verontreinigende stoffen;
4. de parameter "broedsucces
van kustvogels" in het TMAP te implementeren. Hierbij worden
vogels gebruikt als gevoelige indicatoren van milieuverandering
inclusief chemische verontreiniging. Dit instrument dient als
waardevolle aanvulling op de parameter "Verontreinigingen in
vogeleieren" en op de drie andere TMAP parameters waarin vogels
gebruikt worden om de ecologische toestand van de Waddenzee te
monitoren.
top
of page
Chapter
6: Conclusions and Recommendations
It is concluded
that:
• in general, the
levels of chemicals in bird eggs have decreased strongly during the
last two decades;
• the policy of protection
applied by the governments concerned appears to have been successful
in the Wadden Sea, since the burden of environmental contamination was
reduced. Many measures aimed to protect the environment have had
positive effects of decreased contamination of the ecosystem and the
birds as well;
• some increases of
organochlorine levels in eggs occurred, however, and that geographical
pattern of bird egg contamination points to pollutant sources of high
significance also during the 1990s;
• the Elbe estuary and the inner
German Bight still were the "hot spot" of chemical
contamination;
• other local sources of
contamination were evident at Delfzijl and Julianapolder;
• the chemical inputs by the
river Rhine still affect the Wadden Sea ecosystem;
• the positive development with
respect to contamination improved the environmental quality in the
Wadden Sea towards the ecotargets;
• negative effects on bird
reproduction and populations by the recent levels of chemicals seem
unlikely so far critical levels are known;
• the parameter Contaminants in
Bird Eggs using birds as accumulative indicators has great advantages
in monitoring the contamination state of the Wadden Sea;
• one organization doing the
sampling and reporting of the data, and one laboratory doing the
chemical analyses as in this parameter reveal logistical advantages
within the TMAP.
It is recommended
that:
• point sources
of contamination with environmental chemicals (e.g. Julianapolder,
Delfzijl) need attention in order to elucidate their causes and to
avoid or reduce anthropogenic inputs of contaminants;
• the Elbe estuary and the Wadden
Sea adjacent to the inner German Bight should be kept under careful
observation, being further the hot spot where birds and ecosystem are
most likely at risk of hazardous environmental chemicals;
• considering the existence of
still high local contamination, the policies for the reduction of the
application of xenobiotic hazardous substances in the framework of
OSPAR, the North Sea Conferences and the EU should be intensified;
• measures to minimize further
inputs of substances into the ecosphere by the rivers Elbe, Weser, Ems
and Rhine, and by the atmosphere, should be reinforced;
• relevant parameters of the TMAP,
including birds as top predators and accumulative indicators, have to
be measured in a long-term perspective, in order to distinguish
short-term fluctuations from time-trends;
• spatial and temporal trend
monitoring in different TMAP parameters should be interrelated to
discriminate whether an increase in contamination is caused by new
inputs or by remobilization of chemicals released a long time ago and
being a latent risk;
• xenobiotics which have been
forbidden many years ago in Europe as some pesticides and PCBs, but
still causing recent local chemical contamination, should be continued
to be monitored;
• the spectrum of chemicals
studied should be adapted, and some "new" toxic substances
should be proved if it makes sense to include it into the monitoring
by bird eggs (e.g. TBT, polybrominated biphenyls, bromocyclen or musk
xylol);
• additional sampling sites at
the Rhine delta should be included to investigate bird contamination
at this area, in order to determine the impact of contaminants
originating from this river and transported to the Wadden Sea;
• the proposed TMAP-parameter
"Breeding Success" should be implemented to also utilize
birds as sensitive indicators of chemical contamination and as an
early warning system, in addition to the other parameters within the
TMAP making use of birds to monitor the ecological state of the Wadden
Sea.
top
of page
|