Home
The Trilateral
Cooperation
News / Service
Management
Monitoring
 
The information on this site is subject to a disclaimer.

TMAP

 

Contaminants in Bird Eggs in the Wadden Sea

Spatial and Temporal Trends 
1991 - 2000

Wadden Sea Ecosystem
No. 11  - 2001

Becker, P.H., J. Muñoz Cifuentes, B. Behrends, K.R. Schmieder, 2001. Contaminants in Bird Eggs in the Wadden Sea. Temporal and spatial trends 1991 - 2000. Wadden Sea Ecosystem No. 11. Common Wadden Sea Secretariat, Trilateral Monitoring and Assessment Group, Wilhelmshaven, Germany.
 
Download report (pdf, 1 MB)

Editorial Foreword

This report documents the second assessment of the contaminant level of coastal bird eggs in the Wadden Sea carried out in the framework of the Trilateral Monitoring and Assessment Program (TMAP). The first report entailed the results of a trilateral pilot project carried out in 1996 – 1997 which had the aim to analyze the feasibility of this monitoring parameter for the TMAP and which focused mainly on the German Wadden Sea (Wadden Sea Ecosystem No. 8, 1998). After inclusion of this parameter into the TMAP in 1998, it is the first time that the whole Wadden Sea from Balgzand (Western Dutch Wadden Sea) to Langli (Ho Bugt, Denmark) is covered in a trilateral report on contaminants in bird eggs.

The experiences from the last years have shown that monitoring contaminant levels in bird eggs is an excellent instrument to indicate the environmental state of the Wadden Sea. The available time series, which partly goes back to 1981, is also valuable for future analysis and this value will increase with the continuation of the program.

The report has revealed, in general, strong decreasing levels of contaminants in bird eggs during the last two decades. However, some "hot spots" still deserve attention and "new" toxic substances may be a problem in the future. Chapter 6 of the report summarizes these issues and gives recommendations for future management, monitoring and research.

The preparation of the report has been financially supported by the National Institute for Coastal and Marine Management (Den Haag), the National Park Administration Lower Saxony (Wilhelmshaven) and the Forest and Nature Agency (Copenhagen). Because of this support and the "one-lab approach" it was possible to publish the results only a few months after sampling and chemical analysis. It would be desirable that other monitoring results could also be assessed and published trilaterally within such a relatively short period of time.

We would like to thank all those who contributed to the surveys and to the preparation of the report, amongst which the field workers and organizations involved and, in particular, Peter H. Becker and his team. Only their continuous effort and great commitment made this report possible.

 

Harald Marencic
Common Wadden Sea Secretariat
September 2001

 

top of page


Summary

After the pilot study in 1996 and 1997, the parameter "Contaminants in Bird Eggs" was fully and successfully implemented within the Trilateral Monitoring and Assessment Program (TMAP) in 1998. Since 1999, the entire Wadden Sea from Balgzand in the western Dutch Wadden Sea to Langli in the Danish northern Wadden Sea has been covered by 13 sampling sites to monitor spatial and temporal trends in contamination of coastal birds. Residues of the heavy metal mercury and of the organochlorines PCBs, DDT and metabolites, HCB, HCH isomers and chlordanes (trans-chlordan, cis-chlordan, trans-nonachlor, and cis-nonachlor) were analyzed in Common Tern Sterna hirundo and Oystercatcher Haematopus ostralegus eggs. Sampling and analyses were carried out according to standardized methods and guidelines (JAMP, OSPAR) tested successfully in previous years. The parameter profits from similar former studies in the German Wadden Sea back to 1981, now allowing the analysis of time trends over two decades (1981 – 2000). Main focus of the report is the spatial pattern of the recent contamination in 2000 covering the entire Wadden Sea and the temporal trend during the last decade.

Interspecific variation

Common Tern eggs were higher contaminated by the analyzed chemicals than Oystercatcher eggs, with the exception of chlordanes. The differences between the species in accumulation of these substances depend on the environmental contaminants’ load, and are explained by different feeding strategies, breeding and migration behavior.

Geographical trends

Discriminant analyses clearly separate the breeding sites by the given concentrations of all chemicals in the mixture within the eggs. Spatial trends were more distinct in the Common Tern. In general, eggs from breeding sites at the inner German Bight (Elbe estuary and Trischen) were contaminated on much higher levels (about 3 – 20 fold in the Common Tern) than those collected at western and northern breeding sites of the Wadden Sea indicating the lasting high importance of the Elbe as input source of environmental chemicals. The geographical differences in PCBs’ levels were linked also with changes in the proportions of PCB congeners of high and low degrees of chlorination, as well as in the most toxic non-, mono- and di-ortho PCBs. In the Oystercatcher, however, highest PCB, HCB and chlordane levels in eggs were found in the western part of the Wadden Sea, at the Julianapolder and Dollard, indicating recent discharges or high local loads originating from former years.

Temporal trends

At most study sites, the temporal trends from 1991 – 2000 revealed decreasing residues of mercury and organochlorines, though some increases have been recorded (e.g. Elbe estuary). The proportion of low chlorinated congeners within the PCB-mixture decreased during the last decade indicating an advancing metabolization. When considering both last decades (since 1981) the strongest drops in the eggs’ contamination occurred during the late 1980s and early 1990s.

Target assessment

The results are discussed and assessed with respect to the Targets of the Wadden Sea Plan. Most results and developments are favorable in view of the state of Wadden Sea pollution, which was clearly reduced during the last two decades. So far critical levels are known, an impairment of breeding success by the recent levels of the toxicants seems no longer likely. However, there are some recent local problems of discharges or of persistence of contaminants prohibited long time ago, which need further efforts of environmental protection, monitoring and investigations.

Bird eggs as indicators of contamination

The results emphasize the advantages that eggs of coastal birds have in monitoring the pollution state of the Wadden Sea. Consequently, the endorsement to install the parameter has been justified by the experiences during the first years of the monitoring after its implementation. "Contaminants in Coastal Bird Eggs" has proved to be a very valuable, reliable, feasible and logistically favorable instrument to monitor the contamination of the Wadden Sea. As top predators the two bird species integrate the chemical pollution of different trophic levels.

Recommendations and gaps in monitoring

Considering the fact of still high local contamination, the policies to reduce the application of xenobiotic hazardous substances in the framework of OSPAR, the North Sea Conferences and the EU should be intensified. With respect to the monitoring we recommend:

1. to meet the requirement to distinguish short-term fluctuations from time trends, a long-term disposition of the parameter is advised;

2. some "new" chemicals to date not studied in birds should be considered (e.g. TBT, polybrominated biphenyls, bromocyclen or musk xylol);

3. an additional sampling site at the delta of the Rhine influencing the Wadden Sea by its contaminants’ loads should be included;

4. to implement the parameter "Breeding Success of Coastal Birds", using birds as sensitive indicators of environmental change including chemical pollution. This instrument should be established as a valuable supplement to "Contaminants in Bird Eggs" and to the three other TMAP parameters utilizing birds to monitor the ecological state of the Wadden Sea.

top of page


Sammenfatning

Efter pilotprojektet i 1996 og 1997 er der efterfølgende med succes gennemført en overvågning af parameteren "Forurenende stoffer i fugleæg" inden for det Trilaterale Undersøgelses- og Vurderingsprogram. Siden 1999 er der i hele Vadehavet fra Balgzand i det vesthollandske Vadehav til Langli i det danske nordlige Vadehav oprettet 13 prøvetagningsstationer, hvor der sker en indsamling med henblik på overvågning af udbredelse og tidsmæssige tendenser i forureningsgraden hos kystfugle. Indhold af tungmetallet kviksølv og de organiske klorforbindelser PCBere, DDT og metabolitter, HCB, HCH-isomere og klordaner (transklordan, cisklordan, transnonaklor og cisnonaklor) er blevet analyseret i æg fra fjordterne Sterna hirundo og strandskade Haematopus ostralegus.

Prøvetagning og analyser er i overensstemmelse med retningslinier fra JAMP, OSPAR udført efter standardmetoder, som i tidligere år er blevet anvendt med positive resultater. Parametrene er analyseret ved lignende undersøgelser i det tyske Vadehav siden 1981, hvilket giver mulighed for analyse af den tidsrelaterede udvikling over en horisont på to årtier (1981-2000). Rapportens hovedemne er udbredelsesmønstret af forureningen år 2000, dækkende hele Vadehavet samt de tidsmæssige tendenser gennem det seneste årti.

Interspecifik variation

Indholdet af de analyserede kemiske stoffer er højere i æg fra fjordterne end i æg fra strandskade, med undtagelse af klordaner. Forskellene mellem de to arter mht. ophobningen af disse stoffer afhænger af baggrundsniveauerne i omgivelserne og kan forklares ved forskelle i fødestrategier, samt yngle- og trækadfærd.

Geografisk udvikling

På baggrund af resultaterne over koncentrationer af samtlige kemiske stoffer i materialet fra æggene kan man via diskriminantanalyserne klart adskille ynglestederne fra hinanden. Den geografiske tendens var tydeligst for fjordterne. Generelt var forureningen af æg fra ynglesteder ved Elbens udmunding og Trischen langt højere (ca. 3-20 gange mere hos den fjordterne) end forureningen af æg, der var indsamlet på de vestlige og nordlige ynglesteder i Vadehavet. Dette understreger Elbens stedse store betydning som input-kilde for miljøskadelige stoffer. De geografiske forskelle i PCB-niveauer blev tillige sammenkædet med forandringer i fordelingen af PSB-grupper med forskellige antal af klorgrupper, samt med de mest toksiske non-, mono- and di-ortho PCBere. Hos strandskaden blev de højeste PCB, HCB og chlordan-niveauer i æg imidlertid fundet i den vestlige del af Vadehavet, ved Julianapolder og Dollard hvilket peger på, at der pågår store lokale udledninger af belastende stoffer eller at baggrundsniveauerne er høje på grund af udledninger fra tidligere år.

Tidsrelateret udvikling

I de fleste områder viser den tidsrelaterede udvikling fra 1991 til 2000 et faldende indhold af kviksølv og organiske klorforbindelser, men der er også registreret stigninger, fx i Elbens udmunding. Andelen af lavklorinerede grupper i PCB-blandingen er blevet lavere i løbet af det seneste årti, hvilket indikerer stigende metabolisk omsætning. Når man ser på de seneste årtier (siden 1981), fandt det største fald i forureningen af æg sted sidst i 80ere og i begyndelsen af 90ere.

Målvurdering

Resultaterne er analyseret og vurderet i relation til Vadehavsplanens målsætninger. Størstedelen af resultaterne og udviklingen viser en positiv udvikling for så vidt angår belastningen med forurenende stoffer i Vadehavet, og der er påvist et klart fald gennem de seneste to årtier. På baggrund af kendskab til kritiske niveauer, synes det ikke længere sandsynligt, at de registrerede niveauer for giftstoffer vil kunne virke hæmmende på fuglenes ynglesucces. Der er imidlertid fortsat lokale problemer med udledning eller tilstedeværelse af forurenende stoffer som er forbudte i dag, hvilket kræver yderligere tiltag inden for miljøbeskyttelse, monitering og undersøgelser.

Fugleæg som forureningsindikatorer

Resultaterne af de gennemførte undersøgelser understreger de fordele, som en monitering af æg fra kystfugle har i forbindelse med overvågningen af Vadehavets forureningstilstand. De erfaringerne der er indhentet gennem de første år med implementering af overvågningen af "Forurenende stoffer i æg fra kystfugle" bekræfter hensigten med at inkorporere denne parameter i TMAP-programmet. Undersøgelserne af "Forurenende stoffer i æg fra kystfugle" har således vist sig at være et meget værdifuldt, pålidelig, praktisk og logistisk gunstigt redskab i overvågningen af forureningen af Vadehavet. Som øverste led i fødekæden integrerer de to fuglearter den kemiske forurening på forskellige trofiske niveauer.

Anbefalinger og mangler i moniteringen

I betragtning af, at der fortsat lokalt er en høj forurening, bør man intensivere tiltag med henblik på at mindske brugen af farlige, miljøfremmede stoffer inden for rammerne af OSPAR, Nordsøkonferencen og EU. Hvad angår monitering, anbefales:

1. at behovet for, at der skelne mellem kortsigtede variationer og tidsrelaterede tendenser, imødekommes ved, at parameteren disponeres ud fra en langsigtet synsvinkel;

2. at "nye" kemiske stoffer, som til dato ikke er undersøgt i fugle, bør inddrages, fx TBT, polybrombifenyler, bromcyclen eller musk xylol;

3. at der bør tilføjes yderligere et prøvetagningssted i Rhindeltaet, med henblik identificiering af påvirkerne i Vadehavet fra Rhinen;

4. at der gennemføres en overvågning af parameteren "Kystfugles yngleevne" ("Breeding Success of Coastal Birds") med anvendelse af fugle som følsomme indikatorer for miljøforandringer, herunder kemisk forurening. Denne parameter bør etableres som et værdifuldt supplement til "Forurening i Fugleæg" ("Contaminants in Bird Eggs") og de øvrige tre andre TMAP parametre, som anvender fugle i monitoreringen af Vadehavets økologiske tilstand.

 

 top of page  


Zusammenfassung

Nach der Pilotstudie aus den Jahren 1996 und 1997 wurde der Parameter „Schadstoffe in Vogeleiern" gemäß des Vorschlags der TMAG im Jahre 1998 länderübergreifend und erfolgreich im TMAP eingeführt. Das gesamte Wattenmeer von Balgzand in den Niederlanden bis nach Langli in Dänemark ist seit 1999 durch 13 Untersuchungsgebiete abgedeckt, um räumliche und zeitliche Trends in der Kontamination von Küstenvögeln aufzuzeigen. Rückstände des Schwermetalls Quecksilber sowie der Organochlorverbindungen PCB, HCB, DDT und Metaboliten, HCH-Isomere und Chlordane wurden in Eiern von Flußseeschwalben Sterna hirundo und Austernfischern Haematopus ostralegus untersucht. Probennahme und chemische Analytik entsprachen standardisierten Methoden und Richtlinien, die in früheren Jahren erarbeitet und erfolgreich getestet worden waren (JAMP, OSPAR). Der Parameter baut auf ähnlichen Studien im deutschen Wattenmeer auf, die bis zum Jahre 1981 zurück reichen und jetzt Zeittrendanalysen über zwei Dekaden ermöglichen (1981-2000). Im Mittelpunkt dieses Reports stehen das räumliche Muster der Kontamination von Küstenvögeln im Jahre 2000, als das gesamte Wattenmeer beprobt wurde, und die zeitliche Variation während der vergangenen Dekade.

Zwischenartliche Variation

Flußseeschwalbeneier waren stärker mit den untersuchten Chemikalien kontaminiert als Austernfischereier, ausgenommen die Chlordane. Die Artunterschiede in der Akkumulation der Kontaminanten stiegen mit zunehmender Umweltbelastung des Entnahmegebiets an und finden ihre Erklärung in unterschiedlichen Ernährungsstrategien, Brut- und Zugverhalten der Vogelarten.

Geographische Trends

Auf der Basis der Konzentrationen aller Chemikalien im Ei lassen sich die untersuchten Brutgebiete durch Diskriminanzanalysen klar voneinander trennen. Geographische Unterschiede fielen bei der Flußseeschwalbe deutlicher aus als beim Austernfischer. Im Allgemeinen waren Eier von der Inneren Deutschen Bucht (Elbeästuar und Trischen) viel höher kontaminiert (3-20-fach bei der Flußseeschwalbe) als Eier, die im westlichen und nördlichen Wattenmeer gesammelt wurden. Dies zeigt den nach wie vor großen Einfluß der Elbe als Eintragsquelle von Umweltchemikalien in das Wattenmeer an. Im Zusammenhang mit den geographischen Unterschieden in den PCB-Gehalten standen Veränderungen in den Anteilen von hoch- und niedrigchlorierten PCBs und den toxischen PCB-Kongeneren (Non-, Mono- und Di-Ortho-PCB). Beim Austernfischer wurden höchste PCB-, HCB- und Chlordan-Konzentrationen in Eiern von Julianapolder und Dollart aus dem westlichen Wattenmeer gefunden, was jüngste Immissionen oder hohe lokale Belastungen aus früheren Jahren anzeigt.

Zeittrends

An den meisten Standorten waren die Zeittrends von 1991-2000 durch Abnahmen der Rückstände an Quecksilber und Organohalogenen im Ei gekennzeichnet, obwohl auch einige Zunahmen festgestellt wurden (z.B. Elbeästuar). Der Anteil der niedrigchlorierten Kongenere innerhalb des PCB-Gemischs nahm während der letzten Dekade ab und zeigte eine zunehmende Metabolisierung der PCB an. Unter Berücksichtigung der 80er Jahre ergaben sich die deutlichsten Schadstoffrückgänge in den Eiern um die Zeit des Dekadenwechsels in den späten 80er und frühen 90er Jahren.

Qualitätsziele

Die Ergebnisse werden diskutiert und bewertet in Hinsicht auf die ökologischen Qualitätsziele, die in der trilateralen Kooperation für den Schutz des Ökosystems Wattenmeer formuliert wurden. Die meisten Ergebnisse und Entwicklungen sind als günstig hinsichtlich der Kontamination des Wattenmeeres zu bewerten, die eindeutig während der vergangenen beiden Dekaden zurück gegangen ist. Soweit kritische Werte für den Bruterfolg der Vögel bekannt sind, ist dessen Beeinträchtigung auf Grund der gegenwärtigen Kontamination mit Umweltgiften unwahrscheinlich. Dennoch mahnen jüngste lokale Belastungsprobleme sowie die Persistenz einiger Umweltchemikalien, die viele Jahre zuvor bereits verboten wurden und nach wie vor in hohen Konzentrationen feststellbar sind, zu weiteren Anstrengungen im Umweltschutz, Fortführung des Monitorings und zu speziellen Untersuchungen.

Vorteile von Vogeleiern im Schadstoffmonitoring

Die Ergebnisse unterstreichen die Vorteile, die Küstenvogeleier beim Monitoring der Belastung des Wattenmeeres mit Umweltchemikalien bieten und zeigen, dass die angestrebten Ziele vom Parameter „Schadstoffe in Vogeleiern" im Rahmen des TMAP erreicht wurden. Auf Grund der guten Erfahrungen während der ersten Jahre des Monitorings erwies sich somit die Entscheidung, diesen Parameter aufzugreifen, als gerechtfertigt. „Schadstoffe in Vogeleiern" hat sich als sehr wertvolles, zuverlässiges, gut handhabbares und logistisch günstiges Instrument für das Monitoring der Schadstoffbelastung des Wattenmeeres erwiesen. Als Top-Prädatoren integrieren beide Zielarten die Kontamination verschiedener trophischer Stufen des Wattenmeeres.

Empfehlungen und Lücken im
Monitoring

Aufgrund der lokal nach wie vor hohen Kontamination müssen die politischen Aktivitäten und Maßnahmen im Rahmen von OSPAR, der Nordseeschutz - Konferenzen und der EU intensiviert werden, um die Anwendung und Einleitung von Umweltchemikalien weiter einzuschränken. Wir empfehlen, einige noch existierende Lücken im Monitoring zu schließen:

1. Um kurzzeitige Schwankungen der Eikonzentrationen der Schadstoffe von Zeittrends unterscheiden zu können, ist eine langzeitliche Fortführung des Monitorings mit diesem Parameter angebracht;

2. in der Analytik sind wegen ihrer Toxizität relevante, bislang aber unbearbeitete Schadstoffe zu berücksichtigen (z.B. TBT, Flammschutzmittel, Bromocyclen oder Moschusxylol);

3. ein Untersuchungsgebiet nahe des Rheindeltas sollte hinzu kommen, da der Rhein nach wie vor mit seiner Schadstofffracht das Wattenmeer beeinflußt;

4. außerdem sollte dringend der Parameter „Bruterfolg von Küstenvögeln" implementiert werden, der Vögel als sensitive Indikatoren für Umweltänderungen einschließlich der Schadstoffbelastung nutzt. Dieses Instrument ist eine wertvolle Ergänzung zu „Schadstoffen in Vogeleiern" sowie zu den drei anderen TMAP-Parametern, die Vögel für das Monitoring des ökologischen Zustandes des Wattenmeeres einsetzen.

 top of page


Samenvatting

Na een oriënterende studie in 1996 en 1997, werd de parameter "Verontreinigingen in vogeleieren" in 1998 volledig en met succes opgenomen in het Trilaterale Monitoring en Beoordelings Programma (TMAP). Sinds 1999 worden in de gehele Waddenzee, van het Balgzand (westelijk in de Nederlandse Waddenzee) tot Langi (noordelijk in de Deense Waddenzee), 13 locaties bemonsterd voor het monitoren van ruimtelijke en temporele trends in het voorkomen van verontreinigingen in kustvogels. Gehaltes van het zware metaal kwik, en van de gechloreerde koolwaterstoffen PCB’s, DDT en metabolieten, HCB, HCH isomeren, en chloordanen (trans-chloordaan, cis-chloordaan, trans-nonachloor en cis-nonachloor) werden bepaald in eieren van de Visdief (Sterna hirundo) en de Scholekester (Haematopus ostralegus). Bemonstering en chemische analyses werden uitgevoerd volgens gestandaardiseerde methoden en richtlijnen (JAMP, OSPAR), die in de voorafgaande jaren met succes waren beproefd. Hierbij is geprofiteerd van eerdere vergelijkbare studies in de Duitse Waddenzee die teruggaan tot 1981, waardoor nu de analyse mogelijk is van temporele trends over twee decennia (1981-2000). Het rapport besteedt vooral aandacht aan het ruimtelijk patroon van verontreiniging in 2000 in de gehele Waddenzee, en aan de temporele trend gedurende de laatste tien jaar.

Verschillen tussen de vogelsoorten

De eieren van de Visdief waren sterker verontreinigd door de geanalyseerde chemicaliën, met uitzondering van de chloordanen, dan de eieren van de Scholekster. De verschillen tussen de vogelsoorten in ophoping van deze stoffen hangen af van de hoeveelheid verontreiniging die in het milieu voorkomt, en worden verklaard door verschillende voedselstrategieën en verschillen in broed- en trekgedrag.

Ruimtelijke trends

Toepassing van zg. ‘discriminant analyses’ laat zien dat vooral de broedlocaties van de onderzochte vogels verschillen in concentraties van alle verontreinigingen in het aangetroffen mengsel van verontreinigingen in de eieren. De ruimtelijke trends waren meer uitgesproken bij de Visdief. In het algemeen waren de eieren van broedlocaties in de binnenste Duitse Bocht (Elbe estuarium en Trischen) veel sterker verontreinigd (in eieren van de Visdief ongeveer 3 tot 20 maal) dan eieren verzameld op de westelijk en noordelijk gelegen broedlocaties in de Waddenzee. Dit geeft aan dat de Elbe nog steeds een belangrijke bron van in het milieu aangetroffen chemicaliën is. De ruimtelijke verschillen in PCB-gehalten hadden zowel te maken met verschillen in het aandeel van de hoog en laag gechloreerde PCB congeneren., als met verschillen in het aandeel van de meest toxische non-, mono- en di-ortho PCBs. In scholekstereieren, daarentegen, werden de hoogste gehaltes van PCBs, HCB en chloordanen aangetroffen in het westelijk deel van de Waddenzee (Julianapolder en Dollard). Dit geeft aan dat hier sprake is van recente lozingen of van een hoge belasting als gevolg van lozingen uit vroegere jaren.

Temporele trends

Op de meeste van de onderzochte locaties is er van 1991 tot 2000 sprake van een trend van afnemende gehaltes van kwik en organochloorverbindingen, hoewel ook enkele toenames werden waargenomen (bijv. in het Elbe estuarium). Het aandeel van laag gechloreerde congeneren in het PCB-mengsel nam gedurende de laatste tien jaar af, hetgeen wijst op een voortschrijdende omzetting en afbraak. In de laatste twee decenia (vanaf 1981) vond de sterkste daling van de verontreiningen in de eieren plaats aan het eind van de tachtiger, en het begin van de negentiger jaren.

Beoordeling van de doelstelling

De verkregen resultaten zijn bediscussieerd en gebruikt ter beoordeling van de doelstellingen van het Waddenzee Plan. Het merendeel van de resultaten geeft aan dat de verontreinigingstoestand van de Waddenzee zich in de laatste twee decennia in gunstige zin heeft ontwikkeld. Voor zover bekend lijkt er gezien de recent gemeten gehalten van verontreinigende stoffen in de vogeleieren niet langer sprake te zijn van een nadelige beïnvloeding van het broedsucces. Er zijn echter nog wel sprake van enkele recente lokale lozingen of van aanwezigheid van reeds lang geleden verboden verontreinigende stoffen, die om verdere inspanning vragen op het gebied van milieubescherming, monitoring en onderzoek.

Vogeleieren als indicator van
verontreiniging

De gepresenteerde resultaten benadrukken de waarde van het gebruik van kustvogeleieren ten behoeve van het monitoren van de verontreinigingstoestand van de Waddenzee. De ervaringen gedurende de eerste jaren van monitoring geven dan ook een rechtvaardiging voor het opnemen van deze parameter in het monitoringprogramma. De parameter "Verontreinigingen in vogeleieren" heeft bewezen een waardevol, betrouwbaar, en goed uitvoerbaar instrument te zijn voor het monitoren van verontreiniging van de Waddenzee. Als toppredatoren integreren de twee gebruikte vogelsoorten de chemische verontreiniging van verschillende niveaus in de voedselketens.

Aanbevelingen en tekortkomingen

Aangezien er lokaal nog steeds sprake is van een hoge verontreiniging, dient het beleid voor het terugdringen van de toepassing van gevaarlijke xenobiotische stoffen in het kader van OSPAR, de Noordzee Conferenties en de Europese Unie te worden aangescherpt. Met betrekking tot monitoring wordt aanbevolen:

1. de parameter langdurig in het monitoringprogramma op te nemen om trends van korte termijn fluctuaties te kunnen onderscheiden;

2. thans nog niet in vogels onderzochte ‘nieuwe’ chemische stoffen in overweging te nemen (bijv. TBT, polybroom biphenylen, cyclische broomverbindingen en musk xylol);

3. een bemonsteringslocatie in de Rijndelta toe te voegen omdat vanuit de Rijndelta de Waddenzee wordt beïnvloed door verontreinigende stoffen;

4. de parameter "broedsucces van kustvogels" in het TMAP te implementeren. Hierbij worden vogels gebruikt als gevoelige indicatoren van milieuverandering inclusief chemische verontreiniging. Dit instrument dient als waardevolle aanvulling op de parameter "Verontreinigingen in vogeleieren" en op de drie andere TMAP parameters waarin vogels gebruikt worden om de ecologische toestand van de Waddenzee te monitoren.

 top of page


Chapter 6: Conclusions and Recommendations

It is concluded that:

• in general, the levels of chemicals in bird eggs have decreased strongly during the last two decades;

• the policy of protection applied by the governments concerned appears to have been successful in the Wadden Sea, since the burden of environmental contamination was reduced. Many measures aimed to protect the environment have had positive effects of decreased contamination of the ecosystem and the birds as well;

• some increases of organochlorine levels in eggs occurred, however, and that geographical pattern of bird egg contamination points to pollutant sources of high significance also during the 1990s;

• the Elbe estuary and the inner German Bight still were the "hot spot" of chemical contamination;

• other local sources of contamination were evident at Delfzijl and Julianapolder;

• the chemical inputs by the river Rhine still affect the Wadden Sea ecosystem;

• the positive development with respect to contamination improved the environmental quality in the Wadden Sea towards the ecotargets;

• negative effects on bird reproduction and populations by the recent levels of chemicals seem unlikely so far critical levels are known;

• the parameter Contaminants in Bird Eggs using birds as accumulative indicators has great advantages in monitoring the contamination state of the Wadden Sea;

• one organization doing the sampling and reporting of the data, and one laboratory doing the chemical analyses as in this parameter reveal logistical advantages within the TMAP.

It is recommended that:

• point sources of contamination with environmental chemicals (e.g. Julianapolder, Delfzijl) need attention in order to elucidate their causes and to avoid or reduce anthropogenic inputs of contaminants;

• the Elbe estuary and the Wadden Sea adjacent to the inner German Bight should be kept under careful observation, being further the hot spot where birds and ecosystem are most likely at risk of hazardous environmental chemicals;

• considering the existence of still high local contamination, the policies for the reduction of the application of xenobiotic hazardous substances in the framework of OSPAR, the North Sea Conferences and the EU should be intensified;

• measures to minimize further inputs of substances into the ecosphere by the rivers Elbe, Weser, Ems and Rhine, and by the atmosphere, should be reinforced;

• relevant parameters of the TMAP, including birds as top predators and accumulative indicators, have to be measured in a long-term perspective, in order to distinguish short-term fluctuations from time-trends;

• spatial and temporal trend monitoring in different TMAP parameters should be interrelated to discriminate whether an increase in contamination is caused by new inputs or by remobilization of chemicals released a long time ago and being a latent risk;

• xenobiotics which have been forbidden many years ago in Europe as some pesticides and PCBs, but still causing recent local chemical contamination, should be continued to be monitored;

• the spectrum of chemicals studied should be adapted, and some "new" toxic substances should be proved if it makes sense to include it into the monitoring by bird eggs (e.g. TBT, polybrominated biphenyls, bromocyclen or musk xylol);

• additional sampling sites at the Rhine delta should be included to investigate bird contamination at this area, in order to determine the impact of contaminants originating from this river and transported to the Wadden Sea;

• the proposed TMAP-parameter "Breeding Success" should be implemented to also utilize birds as sensitive indicators of chemical contamination and as an early warning system, in addition to the other parameters within the TMAP making use of birds to monitor the ecological state of the Wadden Sea.

top of page


Home | Trilateral Cooperation | News/Service |
Management | Monitoring | Interregional Cooperation