Forord

Vadehavet - ind i det næste årtusinde

1 Vadehavet er et område af uvurderlig naturværdi. Det er kendetegnet ved en høj biologisk produktivitet og naturlig dynamik. Vadehavet er det største vådområde i Europa, og dets vader udgør den største ubrudte strækning af slikvader i hele verden.

2 Vadehavsområdet har været beboet i mange tusinde år. I begyndelsen levede befolkningen mest af jagt og fiskeri. I takt med en mere permanent bosættelse og udviklingen af landbruget blev indvinding en meget vigtig aktivitet. I løbet af de sidste 100 år, og især efter slutningen af 2. Verdenskrig, har der været en stigende grad af menneskelig påvirkning i takt med de voksende tekniske og økonomiske muligheder. Vadehavet er et område, hvor mennesker bor og arbejder, og som benyttes til rekreative formål.

3 Det er kun 30 år siden, at der blev fremlagt seriøse planer for inddigning af store dele af Vadehavet til landbrugsformål. I dag er der en fælles forståelse for, at Vadehavet er et område med enestående naturværdier, som danner grundlaget for lokale befolkningers udkomme, turistindustri, fritidsaktiviteter og andre aktiviteter.

4 I begyndelsen af 1970'erne iværksattes de første nationale og international politikker vedrørende bekæmpelsen af den kemiske forurening af havet. Der er siden sket en stigende holdningsændring, som har ført til betydelige forbedringer af kvaliteten af såvel vand som af sediment.

5 Siden begyndelsen af dette århundrede har engagerede borgere og private organisationer udført et stort pionerarbejde i form af etableringen af beskyttede fuglekolonier. Alligevel skulle der gå næsten 70 år, før myndighedernes anerkendelse af områdets betydning førte til en effektiv beskyttelse af naturen. Både centrale, regionale og lokale myndigheder har spillet en vigtig rolle i denne proces på trods af, at de ofte er blevet udsat for kritik.

6 For næsten 20 år siden blev der indledt en proces, som har ført til beskyttelse og bevaring af hele vadehavsområdet i form af naturreservater, nationalparker samt indgåelsen og udvidelsen af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde mellem Danmark, Holland, Tyskland. Sideløbende blev dele af området udpeget som et vådområde af international betydning (Ramsar-område) samt omfattet af EF's fuglebeskyttelsesdirektiv og EU's habitatdirektiv. Desuden er de tyske og hollandske dele af Vadehavet udpeget som Man and Biosphere-reservater (Man and Biosphere Reserves - MAB).

Internationale udpegninger (se kort i Bilag 1) A. Juridisk bindende EU-direktiver 1. Rådets direktiv 79/409/EØF af 1979 (EF's fuglebeskyttelsesdirektiv) sigter mod beskyttelse af samtlige fuglearter, der naturligt hører hjemme på medlemslandenes territorium. Ifølge fuglebeskyttelsesdirektivet skal medlemslandene udpege de områder, der er bedst egnet til beskyttelsen af disse arter, herunder trækkende arter, som særlige beskyttelsesområder (Special Protection Areas - SPA). Den hollandske del af beskyttelsesområdet1 er blevet udpeget som SPA. I Tyskland er den nedersaksiske del af beskyttelsesområdet udpeget som SPA såvel som øerne Scharnhörn, Neuwerk og den slesvig-holstenske vadehavsnationalpark samt 5 tilstødende områder. Udpegning af selve den slesvig-holstenske vadehavsnationalpark samt flere af de tilstødende områder er under forberedelse. I Danmark er den danske del af beskyttelsesområdet med undtagelse af sejlruten fra Nordsøen til Esbjerg Havn, de ubeboede dele af øerne samt de tilstødende marskområder på fastlandet udpeges som SPA. 2. Rådets direktiv 92/43/EØF af 1992 (EF's habitatdirektiv) sigter mod beskyttelsen af vilde flora- og faunahabitater i medlemslandene. Inden for rammen af habitatdirektivet skal der oprettes et sammenhængende økologisk netværk, kaldet NATURA 2000, som vil bestå af særlige beskyttelsesområder (Special Areas of Conservation - SAC), udpeget efter habitatdirektivet samt fuglebeskyttelsesdirektivets SPA-områder. Udpegningen af SAC-områder vil finde sted i de kommende år, og store dele af Vadehavet bliver omfattet af NATURA 2000.  B. Internationale konventioner og programmer 3. Konventionen om vådområder af international betydning, specielt som vandfuglehabitat, af 1971 (Ramsarkonventionen) er en verdensomspændende traktat vedrørende bevaringen af vådområder: det vil f.eks. sige lavvandede og åbne havområder samt arealer, der regelmæssigt eller periodevis vandmættet eller vanddækket. Inden for rammen af konventionen bliver vådområder af international betydning udpeget af aftaleparterne. Store dele af Vadehavet er udpeget som Ramsar-områder. 4 Det hollandske beskyttelsesområde i Vadehavet udgør ét Ramsar-område. I Tyskland er Ramsar-områderne hovedsageligt nationalparkerne samt nogle områder på øerne og det nærliggende fastland. I Danmark består Ramsar-området af de ubeboede dele af øerne og de tilstødende marskområder på fastlandet med undtagelse af sejlruterne fra Nordsøen til Esbjerg og Esbjerg havn Man and Biosphere-reservater (Man and Biosphere Reserves - MAB) er repræsentative beskyttede land- og kystområder, der er blevet internationalt anerkendt under et UNESCO-program (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) på grund af deres bevaringsværdi, og fordi der her kan udvikles den naturvidenskabelige viden samt de færdigheder og menneskelige værdier, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling. Den tyske og hollandske del af beskyttelsesområdet er blevet udpeget til MAB (Man and Biosphere Reserves). (1) Beskyttelsesområdet består af det trilaterale beskyttelsesområde, som defineret i §10 i Leeuwarden-deklarationen.

7 Vadehavet er et kystnært hav, og der er mange vekselvirkninger med Nordsøen og det nordvesteuropæiske fastland. Kvaliteten af vandet, sedimenter og levesteder for både planter og dyr påvirkes i høj grad af Nordsøen og af de aktiviteter, der foregår i oplandene til de åer og floder, der udmunder her. Vadehavet er et vigtigt opvækstområde for nogle af Nordsøens fiskebestande og havpattedyr. Af alle disse grunde er den trilaterale politik og forvaltningsplanen vedrørende forurening og beskyttelse af dyre- og plantearter samt spørgsmålet om beskyttelse af deres levesteder tæt forbundet med udviklingen inden for rammen af Nordsøkonferencerne, Oslo- og Paris-konventionerne samt i fortsættelse heraf Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR konventionen 1992), der forventes ratificeret i nær fremtid, samt Den Internationale Maritime Organisation (International Maritime Organization - IMO).

8 Det er igennem disse nationale og internationale bestemmelser og traktater, at Vadehavet har opnået en så vidtrækkende og omfattende beskyttelse. De beskyttelsesplaner og foranstaltninger, som bygger på disse udpegninger, kan betragtes som den første gennemførelse af de forpligtelser, der følger af Konventionen om biodiversitet og Agenda 21. De danner også grundlaget for en bæredygtig brug og udvikling af vadehavsområdet både nu og i fremtiden.

9 I dag bliver det ofte sagt, at ‚vi har gjort nok for naturen', og at Vadehavet er overbeskyttet. De mange regler og bestemmelser afspejler imidlertid den store interesse fra mange ofte konkurrerende interessegrupper, der stiller krav om at kunne bruge Vadehavet. Disse regler er lige så relevante som for 10 år siden, og i visse tilfælde er regulering i dag endnu mere presserende. Man vil ikke igen påbegynde forsøg med landindvinding, og bekæmpelsen af forurening er et meget aktuelt politisk emne. En intensiveret påvirkning af Vadehavet og dermed øgede konflikter på miljøområdet kan dog forventes, f.eks. som følge af udforskning og indvinding af gasforekomsterne, brug af vindenergi, uddybning af flod- og åmundinger samt udbygning af kystsikring forårsaget af en forventet større havspejlsstigning.

10 Desuden har vi at gøre med et system, som afspejler fortidens påvirkninger. Landindvindinger har f.eks. reduceret områdets størrelse, hvilket igen har indskrænket systemets mulighed for at håndtere en øget havspejlsstigning. Forekomsten af såkaldt 'sorte pletter' i det nedersaksiske Vadehav peger måske på en øget ophobning af organisk materiale som følge af eutrofiering. Det høje antal af truede biotoper og arter i Vadehavet, som er opført på Rødlisterne, skal reduceres, hvis vi skal bevare de habitattyper, der er en del af et naturligt og dynamisk vadehavsområde.

11 De økologiske mål, som denne forvaltningsplan retter sig imod, afspejler både behovet for at genoprette naturværdierne i Vadehavets økosystem samt nødvendigheden af også i fremtiden at sikre muligheden for menneskelige aktiviteter i området. Målene understreger desuden, at en forøgelse af antallet af naturlige og uforstyrrede levesteder i hele Vadehavet er en forudsætning for genoprettelsen af økosystemet. Målene er formuleret åbent, selv om det er angivet, hvordan den ønskede situation nås. Dette skaber plads for forhandling, både for brugerne og for naturbeskyttelsesinteresserne.

12 Samtidig er det en forudsætning, at mulighederne for bæredygtige aktiviteter for mennesker bevares for fremtiden. En bæredygtig udvikling skal ligeledes inddrage befolkningens behov og krav, f.eks. kystsikringsforanstaltninger, forvaltning af skibsruter, energiforsyning, landbrug, fiskeri, turisme, infrastruktur samt indre og ydre sikkerhed.

13 Indbyggere, brugere, besøgende og alle andre med interesse for Vadehavet, opfordres med denne plan til at bidrage med ideer og forslag, som kan føre til gennemførelsen af målene.

Den fælles vision

14 Målene er udtryk for en fælles vision for vadehavsområdet, som afspejler de enkelte landes forventninger:

• Et sundt miljø - et mål som fastholder, at en mangfoldighed af levesteder og arter, miljøets økologiske integritet og bæredygtighed er et globalt ansvar.
• En bæredygtig brug.
• Opretholdelse og udvikling af økologiske, økonomiske, kulturhistoriske, sociale og kystsikringsmæssige værdier, som opfylder behovene hos beboerne og andre brugere.
• Den integrerede forvaltning af menneskelige aktiviteter, som tager højde for det samfundsøkonomiske og økologiske samspil mellem Vadehavsområdet og de omkringliggende arealer.
• Et velinformeret og engageret lokalsamfund.