Danmark, Tyskland og Nederlandene underskriver Wilhelmshaven-erklæringen om fortsat beskyttelse af verdensarvsområdet Vadehavet

Vadehavet kan yde et værdifuldt bidrag til vores udfordringer med klima, forurening og tab af biodiversitet: Vadehavet er et naturligt og artsrigt økosystem, hvis typiske habitat spiller en vigtig rolle i forbindelse med kulstofbinding. Ved siden af dets enestående universelle værdi er det endnu en grund til at beskytte det for nuværende og fremtidige generationer. Vadehavsministrene fra Danmark, Tyskland og Nederlandene underskriver en fælles erklæring om de næste fire år af det trilaterale samarbejde om beskyttelse af Vadehavet (TWSC). Den 15. maj 2023 blev Wilhelmshaven-erklæringen fremlagt i forbindelse med et møde i Vadehavsbestyrelsen, TWSC's styringsorgan, i Esbjerg, Danmark, som opfølgning på den 14. trilaterale regeringskonference, der blev afholdt i Wilhelmshaven, Tyskland, i november 2022.

Wilhelmshaven-erklæringen, der har titlen "Together for ONE Wadden Sea World Heritage", forpligter sig til at beskytte Vadehavets enestående universelle værdi som det største ubrudte tidevandsområde i verden . Ud over naturbeskyttelse er de overordnede emner i erklæringene, at skabe en fælles retning for bæredygtig udvikling, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, kommunikation, partnerengagement og forbindelser uden for Vadehavet. Ministrene understreger med deres støtte, at øge partnerengagementet er hilst velkommen i den trilaterale partnerskabsnetværk (Partnership Hub) som fokuserer på grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde ud over det statslige samarbejde. De anerkender også det væsentlige bidrag fra det videnskabelige trilaterale program komité og det 15. internationale videnskabelige vadehavssymposium (2021) som grundlag for den nylige lancering af det trilaterale call med € 15 mio. Ministrene hilser også udtrykkeligt velkommen og erklærer deres støtte til inddragelsen af unge, der er indledt på trilateralt plan med en ungdomskonference i Sankt-Peter Ording, Tyskland, i 2022.

Med den globale tredobbelte krise med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening in mente erklærer ministrene endvidere, at naturlige økosystemfunktioner skal bevares gennem effektiv beskyttelse, mens der også er et presserende behov for klimatilpasningsforanstaltninger baseret på naturlige tilgange. Internationalt samarbejde uden for Vadehavet er fortsat en vigtig investering i det trilaterale samarbejde, navnlig langs den øst-atlantiske trækrute, hvor Vadehavet er et vigtigt sted for trækfugle.

Med Wilhelmshaven-erklæringen er der efter fire års arbejde blevet vedtaget et nøgledokument til bedre koordinering af de forskellige nationale og regionale forvaltningstilgange: „Den integreret forvaltningsplan for ONE Wadden Sea World Heritage" (SIMPén). Ministrene erklærede, at de vil fremme planens gennemførelse for, at opnå fremskridt med hensyn til bæredygtig forandring af eksisterende og kommende menneskelige aktiviteter som fiskeri, skibsfart, turisme, energi og kystbeskyttelse på en trilateral og koordineret måde.

Erklæring fra Danmarks miljøminister Magnus Heunicke
“Jeg er glad for, at Danmark i sin rolle som formand for det trilaterale Vadehavssamarbejde har mulighed for at fortsætte det stærke samarbejde mellem de tre nationer, der deler Vadehavet mellem sig, og jeg ser frem til løbende at bygge videre på det stærke danske lokale engagement i det trilaterale Vadehavssamarbejde.”

Erklæring fra Christianne van der Wal Nederlandenes minister for natur- og kvælstofpolitik
“Jeg er meget glad for, at vi har kunnet underskrive Wilhelmshaven-erklæring. Vadehavets økosystem er under hårdt pres. Vi er nødt til at reducere virkningerne af alle aktiviteter i det nederlandske Vadehav for at genoprette balancen mellem natur og økonomi og bevare vores enestående universelle værdi. Det vil vi gøre ved hjælp af de aftaler, vi har indgået i erklæringen, og ved at gennemføre den integrerede fælles forvaltningsplan. Jeg vil sørge for, at Nederlandene vil yde et solidt bidrag til gennemførelsen af denne plan.”

Erklæring fra Steffi Lemke, Tysklands forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse, nuklear sikkerhed og forbrugerbeskyttelse
“I lyset af krisen med klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet vokser presset på Vadehavet og dets unikke biodiversitet. Derfor er det så meget desto mere presserende, at de tre Vadehavslande - Tyskland, Danmark og Nederlandene - arbejder tæt og produktivt sammen for at fremme beskyttelsen af vores have og kyster. Vi har aftalt effektive foranstaltninger til dette formål i Wilhelmshaven-erklæringen.”

Fælles erklæring fra miljøministrene Christian Meyer (Niedersachsen), Tobias Goldschmidt (Slesvig-Holsten) og senator Jens Kerstan fra Hamburg
“Som tyske delstater er det både en ære og vores fælles ansvar at bevare Vadehavet, hvor vores nationalparker er kernen i bevarelsen. Samarbejdet med befolkningen i regionen er afgørende for dette. Derfor er det vigtigt at fortsætte med at styrke partnerskaber og samarbejde inden for det trilaterale samarbejde og ud over det.”

Medlemslandene i det trilaterale vadehavssamarbejde mødes hvert fjerde år på en trilateral regeringskonference for at drøfte fælles opgaver og mål og underskrive en ny erklæring. På Wilhelmshaven-konferencen i november 2022 kunne erklæringen ikke underskrives på den sædvanlige måde, da den danske regering på det tidspunkt var i en dannelsesproces. Underskrivelsen blev udskudt til det første møde i Vadehavsrådet efter konferencen. Formandskabet for det trilaterale Vadehavssamarbejde i 2022-2026 varetages af Kongeriget Danmark. Den næste trilaterale regeringskonference er planlagt til 2026.

>>> Fuldstændig erklæring